Senest opdateret juni 2023

Selvom it-branchen kom godt ud af 2022 målt på omsætning og beskæftigelse, så er der tegn på at 2023 bliver et mere stille år, med lavere vækst i omsætningen.

Vi har set de første varslinger om, at it-virksomhederne holder igen med ansættelser, men også at udenlandsk arbejdskraft fylder mere i branchen, da manglen på specialiserede it-medarbejdere fortsat er højaktuel.

1. Stille start på 2023 for it-branchen

Omsætningen i it-branchen fortsætter stigningen i det første kvartal af 2023. Men it-branchen udfordres stadig af mangel på it-medarbejdere, på trods af at udenlandske medarbejdere nu udgør hver 8. medarbejder i branchen.

I 2022 steg omsætningen i it-branchen med 7,6 % til 305 mia. kr., og i 1. kvartal af 2023 ligger omsætningen 3,3% højere end samme tidspunkt sidste år. Fremgangen i branchen er dermed noget lavere end den vi så under Corona, som var kendetegnet ved kraftig omsætningsvækst.

Omsætningen i it-branchen i 1. kvartal 2023 udgjorde 75,4 mia. kr., hvilket svarer til en fremgang på 3,3% i forhold til samme periode i 2022.

Virksomheder inden for udgivelse af computerspil og anden software har oplevet en markant fremgang på næsten 15% og ligeledes har virksomheder inden for engroshandel med it-udstyr og it-konsulenter oplevet en større fremgang end branchen generelt.

Virksomheder inden for telekommunikation har haft et udfordrende år med en tilbagegang i omsætningen på ca. 12,4%.

Eksporten i it-branchen udgør i 1. kvartal 2023 lige godt 35% af omsætningen.

Vanskeligt at rekruttere it-medarbejdere

Mangel på arbejdskraft er stadig en begrænsende faktor og udfordring for it-virksomheder.

Mangel på arbejdskraft er stadig den altoverskyggende udfordring for it-virksomheder. Helt nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer fra marts i år viser, at mangel på de rette it-kompetencer stadig er den altoverskyggende udfordring for it-virksomheder i forhold til at skabe vækst.

7 ud af 10 it-virksomheder vurderer dette som en af deres største udfordringer.

Forsøg på at skaffe it-konsulenter må i cirka en fjerdedel (22%) af tilfældene opgives. For programmører og systemudviklere er den aktuelle situation, at 37% af rekrutteringsforsøgene ender forgæves – dvs. at stillingerne enten ikke besættes eller, at stillingen blev besat med en person, som ikke havde de ønskede kvalifikationer.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde 12% af alle virksomheder ledige It-stillinger, der ikke kunne besættes i 2022.

Udfordringerne med at skaffe It-specialister opleves især i branchen ’Information og kommunikation’, hvor 59% af virksomhederne oplevede problematikken. Jo større virksomhederne er, jo mere udbredt er udfordringen.

Antallet af stillingsannoncer falder

Jobannoncetallene viser, at forsigtigheden i forhold til at ansætte nye medarbejdere har taget greb i it-branchen.

I februar 2023 blev der lagt 1.615 jobannoncer efter it-medarbejdere på nettet. Dermed er antallet af It-stillinger faldet ca. 30% fra toppen i slutningen af 2021, hvor antal it-relaterede jobannoncer toppede med ca. 2.200 ifølge tal fra Jobindex.

It-jobmarkedet er blevet mere afventende og forsigtigt end gennemsnittet på arbejdsmarkedet generelt, og det seneste år er antallet af it-stillinger faldet med ca. 600 stillinger.

Selvom der er tale om et markant fald, så er niveauet fortsat rimeligt højt. 1.615 jobannoncer lagt på nettet på en måned svarer til niveauet for 2 år siden.

Siden 2010 har der været en støt stigende efterspørgsel på it-folk. Det er den trendudvikling, jobmarkedet nu er vendt tilbage til efter nogle coronaår med en særlig høj efterspørgsel på it-kompetencer.

Tallene er et tydeligt tegn på at it-virksomhederne tilpasser sig de mange usikkerheder omkring den globale økonomi, den høje inflation, stigende renter, faldende aktiekurser og usikkerhederne omkring krigen i Ukraine.

Udenlandske medarbejdere bidrager til it-branchen

Udenlandsk arbejdskraft har stor betydning for it-branchen, hvor mange virksomheder har betydelige vanskeligheder ved at rekruttere den rette og nødvendige arbejdskraft. Alene i 2022 bidrog udenlandsk arbejdskraft til en værdiskabelse på omkring 14 mia. kr.

Med 14.700 fuldtidsbeskæftigede udenlandske lønmodtagere, udgør de nu 13,4% af beskæftigelsen i it-branchen – svarende til ca. hver 8. medarbejder.

Mens der generelt på det danske arbejdsmarked er tale om en fordobling af udenlandske medarbejdere siden 2012, er antallet af udenlandske medarbejdere i it-erhvervet steget med 180%, de seneste ti år.

It-branchen bidrager i 2022 med en samfundsmæssig værdiskabelse på 107 mia. kr. Hvis det antages, at udenlandske medarbejdere bidrager med en tilsvarende produktivitet som danske medarbejdere, så bidrager de årligt med over 14 mia. kr. til det danske samfund.

2. Dansk økonomi – arbejdsmarkedet holder skansen

Efter en kort nedgang i bruttonationalproduktvæksten (BNP) under coronaen, sprang BNP tilbage med en vækstrate på 4,9% i 2021. Danmarks Statistik har beregnet væksten i 2022 til 3,6% og beskæftigelsen steg med 3,9%.

I 1. kvartal 2023 steg BNP-væksten med 0,2% ifølge Danmarks Statistik. En vækst som i store træk skyldes en fremgang i medicinalindustrien. I 4. kvartal 2022 var BNP-væksten 0,5%.

Selvom væksten er afdæmpet, skal det ses i lyset af at inflationen stadig er relativ høj, renterne er høje, og der er generel afmatning i global økonomi – Tysk økonomi har sågar oplevet negativ vækst i de seneste to kvartaler.

Men der er udsigt til en meget afdæmpet økonomisk fremgang i de kommende år, om end prognoserne for væksten i dansk økonomi for både 2023 og 2024 dog er blevet mere positive. De peger nu på positive vækstrater i spændet mellem 0,2 til 0,5% i 2023 og med udsigt til vækstrater mellem 1,3 til 1,5 i 2024.

Inflationskurven er knækket, men flere rentestigninger i vente

Selvom inflationen er faldet for sjette måned i træk – til 5,3% i april i forhold til samme måned året før, så går det langsomt med at få inflationen nedbragt. Den lavere inflation i april i forhold til marts (6,7%) skyldes i høj grad prisændringer på elektricitet, fødevarer og gas.

Selvom inflationen er nedadgående, betyder der ikke at priserne falder. Fra marts til april 2023 steg priserne med 0,3%.

I oktober 2022 toppede inflationen med en årlig prisstigningsrate på 10,1%. Det var den højeste årsstigning i forbrugerpriserne i 40 år.

Nationalbanken har meldt klart ud, at det er afgørende at få inflationen bragt ned. Forventningen fra Nationalbanken er, at det kan tage tid inden inflationen er tilbage på målsætningen om en 2% vækst i forbrugerpriserne pr. år. I 2023 forventes en årlig inflationsrate på 4,0%, faldende til 3,6% i 2024 og 3% i 2025.

Pengepolitikken er strammet kraftigt siden september 2022 – særligt i form af stigende renter, og der er udsigt til at der kan komme flere rentestigninger fra Nationalbanken i løbet af sommeren. Effekten af rentestigninger slår kun gradvist igennem, så der kan gå op til flere år før den endelige og fulde effekt, kan mærkes.

Bomstærkt dansk arbejdsmarked

Det stærke arbejdsmarked står i kontrast til den økonomiske opbremsning i Danmark, med høj inflation og høje renter. Endnu kan vi ikke se i tallene at der er tegn på afmatning på arbejdsmarkedet.

Tværtimod fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. I marts steg beskæftigelsen med 4.800 personer og nåede et rekordhøjt niveau på 2.986.500. Bare i 2023 er beskæftigelsen steget med 12.200 personer. Bortset fra et lille fald i juli 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget 26 måneder i træk.

Antallet af ledige er faldet til 81.300 personer, og udgør 2,8% af arbejdsstyrken.

3. Opbremsning i global økonomi

2022 blev et udfordrende år, der satte sine markante spor på global økonomi. Coronapandemien, rekordhøj inflation, stigende renter, krig i Ukraine og energikrise har præget økonomierne. Men både dansk og international økonomi har indtil videre vist sig mere robust over for den høje inflation og de stigende renter end ventet.

2023 forventes at blive endnu et år med udfordringer, og det er fortsat forventningen, at dansk og international økonomi står over for en afmatning, men afmatningen bliver nok mere afdæmpet end tidligere ventet, idet energipriserne er faldet markant.

Vores forventningen er, at vi vil se en vækstnedgang på de danske eksportmarkeder i 2023, idet mindre købekraft og de pengepolitiske stramninger ventes at sætte sig i lavere efterspørgsel i både USA og Europa.

Tyskland har oplevet tilbagegang i både 4. kvartal sidste år og i 1. kvartal 2023. Dermed er tysk økonomi i teknisk recession, og faktisk er tysk økonomi 0,5% mindre end i 4. kvartal 2019 – før corona ramte.

Der er ingen tvivl om, at den globale økonomi står overfor en opbremsning. Især hvis man ser bort fra væksten i Kina. Genåbning af den kinesiske økonomi udgør et positivt bidrag til den globale aktivitet i 2023.

IMF forventer, at den globale vækst vil falde fra 3,4% i 2022 og til 2,8% i 2023. I 2024 vil væksten stige moderat til 3%.

Både EU-landene og USA vil i 2023 og 2024 opleve en begrænset økonomisk vækst, mens den globale vækst primært drives af fremgang i kinesisk økonomi. Europa vil opleve en betydelig afmatning i 2023 med en vækst på 0,8%, hvorimod USA forventes at få en vækst på 1,6% i år.

Inflationen er på vej ned

Inflationen er steget kraftigt gennem 2022. For at bekæmpe de høje prisstigninger er pengepolitikken blevet strammet og renterne er steget.

Efter at have toppet på høje niveauer i 2022 på omkring 10 pct. er den samlede inflation på vej ned i både USA og euroområdet.

Der er udsigt til at prisstigningerne forbliver høje i 2023. EU-kommissionen forventer, at inflationen vil falde fra 9,2% i 2022 til 6,7% i 2023 og yderligere til 3,1% i 2024 i euroområdet.

Det mere varige inflationspres i USA og Europa har betydet, at centralbankerne har strammet pengepolitikken og gennemført adskillige renteforhøjelser i løbet af 2022 og i begyndelsen af 2023.

Renterne er nu på det højeste niveau i over ti år i både USA og euroområdet, og der er udsigt til yderligere renteforhøjelser i euroområdet i løbet af sommeren.